To ting du skal have med på udlandsrejsen

0

Sommeren er over os, og det betyder, at danskerne så småt går på ferie. Bukserne skiftes ud shorts, skjorten med en behagelig T-shirt og lakskoene med sandaler. I takt med at danskerne efterhånden stempler ud, kommer der pres på landets lufthavne – vil vi gerne holde ferie uden for landets grænser; helst et sted, der er varmt, tropisk og masser af kultur. Inden du pakker kufferten, er der dog et par ting, som du med fordel kan tage med dig, inden du begiver dig ud i den store, vide verden.

Grej til vandhundene

De fleste danskere valfarter til traditionelle turistmål som Mallorca, Tenerife eller Gran Canaria. Det forstår vi godt, da du her finder billige hoteller, lækre strande og muligheder for shopping ad libitum. Der er ligeledes gode stedet at dykke, hvor du kan se tropiske fisk og koralrev i det azurblå hav.

Går du meget op i dykning, eller vil du gerne prøve kræfter med fænomenet fridykning, er der nogle få ting, du ikke vil være foruden. Du skal selvfølgelig have et par svømmefødder, en dykkermaske og en dykkerdragt, men har du husket et smart dykkerur? Dykkerure er fridykkerens schweizerkniv – disse ure er nemlig spækkede med smarte funktioner, der kan gøre dit dyk mere professionelt. Du kan holde øje med tiden, dybden og trykket. Dykkerure er kendetegnet ved at kunne modstå et relativt højt tryk, og så er det vandtæt op til minimum 20 ATM – naturligvis mere, hvis du planlægger at dykke dybere. Er du en vaskeægte vandhund, skal du helt sikkert have fingrene i et af de mange nyttige dykkerure. Du kan se flere her.

Masser af solcreme

Det næste råd er naturligvis kun relevant, såfremt du rejser til et land, hvor solen måske kan blive et problem for din sarte hud. Det kan ikke siges ofte nok – brug nu solcreme, for pokker. Bruger du for lidt, eller undlader du helt at smøre dig ind, risikerer du for det første blive solbrændt. Det kan i sig selv være pænt irriterende og grimt, men en slem omgang solskoldning kan også medvirke til øget risiko for at udvikle hudkræft. Sørg for at pakke godt med solcreme, inden du tager afsted, men fortvivl ej, hvis du nu skulle glemme det. Du kan højst sandsynligt finde en butik, der sælger solcreme til glemsomme sjæle.

Husk landets valuta

Forestil dig den akavede situation, hvor du står i en thailandsk restaurant og forsøger at betale for din frokost med danske kroner. Dine penge er nok så fine, men de lokale vil alt andet lige nok hellere have thailandske baht – chancen for, at de svinger forbi Danmark lige foreløbigt, er nok forsvindende lille. Sørg derfor at bede banken om at bestille den lokale valuta hjem til dig i god tid før I rejser. På denne måde undgår du penible situationer, som både du og de lokale helst vil være foruden.

Med disse tre simple tips – dykkerure, solcreme og lokal valuta – har du de mest grundlæggende ting på plads. God ferie!

Share.

Leave A Reply