Stort udvalg af sportstøj til kvinder

0

I disse ligestillingstider er der som regel ikke den store forskel på sportstøj til kvinder og mænd, for de klassiske normer for drenge- og pigefarver er heldigvis mere eller mindre opløst. Drenge kan og må gerne bære rødt, ligesom piger ikke behøver afholde sig fra de blå nuancer. Heldigvis er maskulinitet og femininitet stadig gangbare størrelser, og som kvinde kan man sagtens finde masser af sportstøj, som har feminine detaljer. Et godt sted at starte er Intersport Danmark, der har et bredt udvalg af sportstøj til begge køn.

Løbetøj til kvinder

Løbesporten er blevet rigtig populær herhjemme, både hos kvinder og mænd. Især de stramtsiddende løbe-tights er blevet et hit hos begge køn. Som kvindelig løber skal man sørge for at købe tights med lidt ekstra plads til hofterne, hvis formerne tilsiger det, da løbetights til mænd kan være særdeles smalle i designet. Også løbetrøjen bør være tilpasset til kvindelige figur, hvis den skal sidde optimalt.

Ellers er der ikke den store forskel på løbetøjet til de to køn, og mere og mere sportstøj kommer i unisex-versioner. Det er naturligvis en smagssag, om man som kvinde ønsker at spille på de feminine aspekter, for det er der som regel rig mulighed for, hvis man ser sig omkring. Eksempelvis er pink og lyslilla som regel stadig som hoedregel forbeholdt kvinderne, og en del løbesko fås for eksempel med detaljer i disse nuancer.

Uanset om man er mand eller kvinde kan det som førstegangsløber være fristende at hoppe i den gamle ”camping-habit”, og det er naturligvis helt legalt. Men har man først prøvet moderne svedtransporterende løbetøj i god kvalitet, er det virkelig svært at undvære. Specielt på den lidt koldere årstid kan tøjet gøre en stor forskel for komforten under længere tids løb.

Sports-BH’en er fortsat kvindernes domæne

På et enkelt område er ligestillingen ikke slået igennem, og det er naturligvis sports-BH’en, som er helt uundværlig for mange kvinder. Alt afhænger naturligvis af sportsgrenen, men generelt er sports-BH’en meget vigtig ved sportsgrene som løb og ridning, hvor der er mange hoppe-bevægelser, mens eksempelvis gymnastik og zumba er mere skånsom for brysterne.

Forskningsresultater har vist, at et bryst, der passer til en almindelig G-skål bevæger sig hele 13 centimeter både horisontalt og vertikalt. Det er ganske voldsomt, og kan være ret ubehageligt. Det er dog ikke det eneste problem, for brystets hud og bindevæv udsættes for så store strækninger, at brystet ikke vil være i stand til at regenerere fuldstændigt. Eller sagt på godt dansk: Risikoen for hængebryster øges, hvis du undlader at bruge sports-BH. Det giver næsten også sig selv, at større bryster udsættes for endnu voldsommere påvirkning end mindre bryster

Det hjælper ganske betydeligt med selv en almindelig BH, der reducerer brystebevægelsen med op mod 40%, men med en god sports-BH kan give en reduktion på helt op til 75%, og det er en ret afgørende forskel. En god sports-BH er kendetegnet ved at være meget stram og fast i udførelsen. Tjek både stropper, skåle og den del, der lukkes bag ryggen. Ingen af delene må være særligt elastiske, da det vil modvirke BH’ens formål i sportssituationen. Dette gælder i særlig grad ved sigende bryststørrelse. Vælg gerne en sports-BH, som dækker hele brystet. Om du ønsker en smal eller bred lukning bag ryggen er ikke afgørende, blot pasformen er behagelig og BH’en bliver siddende, hvor den skal.

Share.

Leave A Reply