Kom godt i gang med kajakfiskeri

0

Går du med en lystfisker i maven og nyder du danske naturoplevelser og spænding? Så er kajakfiskeri måske din kommende hobby.

Danmark har i alt 7.314 km kyststrækning, og det giver vores lille land nogle helt unikke muligheder, når det kommer til kajakfiskeri i havet. Faktisk handler det bare om at komme godt i gang, så derfor har vi lavet en lille vejledning til de ting, som du bør være opmærksom på, hvis du gerne vil mere ud og udnytte de danske kystmuligheder.

Din kajak og et kajakkursus

I princippet er det ikke svært at lære at ro en kajak, men det kan blive udfordrende, hvis det er på havet, og der er bølger. Udfordringer bliver yderligere større, hvis du vil fiske imens. Derfor er det en rigtig god idé at tage et kajakkursus, i stedet for bare selv at gå i gang.

Oftest vil kajakkurser foregå med havkajakker, som er meget stabile, hvilket kan være en fordel, når der er bølger. For en begynder kan bølgerne virke skræmmende, men har du styr på teknikken, behøver du intet frygte. På kurset vil både lære at ro kajak, men du vil også lære at håndtere din egen sikkerhed. Det er eksempelvis enormt vigtigt, at du ved, hvordan du kommer tilbage i kajakken, hvis du skulle vælte.

Ejer du ikke allerede en kajak, kan du kigge ind hos Eventyrsport.dk. De har et stort udvalg af fornuftige begynderkajakker og det øvrige udstyr, som du skal bruge til kajakken. Der er lidt opstartsomkostninger, men når du først er i gang kan udstyret holde i rigtig mange år.

Hvis du er erfaren kajakbruger, behøver du ikke noget kursus. I så fald er det bare at tage fiskestangen med på næste tur. Du vil ofte opleve, at det giver kajakroning en helt ny dimension.

Dit fiskegrej

Du behøver ikke speciallavet fiskegrej for at fiske fra en havkajak. Det kan du være en fordel af vælge en kort fiskestang, da den er nemmere at håndtere.

Når du fisker fra en kajak, kan du selv sejle til det sted, hvor du mener, at der er bedst muligheder for fangst. Derfor behøver du heller ikke kaste krogen langt ud. Med andre ord er en lang fiskestang nærmest aldrig en fordel, da den bare er uhåndterlig.

Ud over fiskestangen er det også vigtigt for dig at have en god opbevaringsløsning til kroge og lignende. Sørg for at der er styr på tingende inden du tager ud. Det kan være svært at skabe orden, når med sidder i en vuggende kajak.

Det er også vigtigt, at du medbringer en redningsvest og eventuelt varmt skiftetøj. Du kan være uheldig at ryge i vandet, og din sikkerhed er vigtig. Af samme årsag bør du også øve dig i at komme op i kajakken igen, hvis uheldet skulle være ude.

Share.

Leave A Reply