Få inspiration til rejser til Afrika

0

En rejse til Afrika er et eventyr, som du aldrig vil glemme, og samtidig rummer det et bredt spektrum af muligheder for alverdens oplevelser. Så hvorfor ikke gribe chancen nu og lade dig føre ind i en verden af rigt dyreliv, sceniske landskaber og fremmede kulturer?

Vi ser i dette indlæg på de mange muligheder i det store kontinent ved ækvator. Læs derfor med, hvis du vil vide mere om de mange forskellige oplevelser, som Afrika gemmer på. Vi lover dig, at du med garanti vil finde noget, der falder lige i din smag.

Strandferier og strålende kyststrækninger

Er du til oplevelser ved kysten, skal du ikke lede længe efter nogle af de smukkeste af slagsen i verden, hvis du tager til Afrika. Oplev eksempelvis de postkortværdige sandstrande ved Zanzibar på Afrikas østkyst – strandene her er kendte over hele kloden for deres palmer og maleriske fiskerbåde i vandkanten. Eller oplev et mindre land som Gambia på vestkysten nær Senegal, hvor du får ro, overskårne kokosnødder på stranden og lækre resorts.

Læn dig i alle tilfælde tilbage, mærk sandet mellem tæerne og betragt de blå bølger, der skyller ind. Afrika rummer i det store hele unikke, fantastiske og eksotiske rammer til din næste strandferie, bl.a. fordi vejret altid er godt. Overvej derfor at sætte kursen mod Afrika, næste gang du ønsker at nyde livet ved kysten.

Har du lyst til lidt ekstra eventyr? Hvorfor ikke kombinere en tur til kysten med dykning eller snorkling? Mange kyststrækninger i Afrika er ikke kun smukke fra stranden, men er også værd at udforske under havoverfladen, hvor koraller, grotter og et sprudlende dyreliv venter på dig. Vær derfor sikker på en stor oplevelse ved Afrikas kyst, uanset hvad du vælger.

Hiking og safari

På samme måde som ved kysterne gemmer der sig inde i landet sande naturperler og unikke oplevelser på vandreture eller safari på savannen og i junglen.

Hvorfor ikke rejse til Rwanda, der er kendt for en skræmmende fortid, men som i dag er et land med et fascinerende dyreliv. I Rwanda kan du bl.a. opleve Gorilla-trekking – en oplevelse du ikke må gå glip af, hvis du er fascineret af natur i verdensklasse. Rwanda kendes af mange som “De 1000 bakkers land” – og ikke uden grund. Rejs til det lille afrikanske land i øst og se selv, hvorfor det har fået den titel.

Og Rwanda er ikke det eneste sted, der venter på dig nær ækvator. På hiking enten i Togo eller i Benin kan du gå på opdagelse i helt fantastiske landskaber, der ikke minder om noget, du kender i Danmark. Kom helt tæt på uberørte dele af den afrikanske savanne og stød på landsbyer, der ligger afsides og afskåret fra den vestlige kulturs indflydelse. Du har intet set af Afrikas natur, før du har mærket disse oplevelser og indtryk på din egen krop, når du vandrer i hjertet af en jungle eller en skov.

Festivaler og karneval

Er du mere til kulturmøder, mennesker og festivaler? Fortvivl ej.

Hvad mange ikke ved, men som er blevet mere velkendt i de senere år, er, at Afrika rummer rige muligheder for at opleve religiøse festivaler og farverige, mystiske karnevaler. Oplev eksempelvis Burkina Fasos traditionsrige maskefestival, der stables på benene hvert år for at fremkalde gode regnskyl fra ånderne. Det er en oplevelse, du sent vil glemme.

Mens stammekarnevalerne i de indre savanner indebærer stammemasker og dans, er det helt anderledes i hovedstaden Bissau i Guinea. Her findes et stort karneval, som er et miks mellem afrikanske og portugisiske traditioner. Karnevallet her udvikler sig til en stor fest om eftermiddagen, når grupper fra hele landet påbegynder en timelang intens parade.

Paraden inkluderer både hellige, traditionelle masker, krigere klædt i krokodilleskind armeret med pile, indviede piger klædt i glasperler omkring deres taljer og moderne masker lavet af papmaché. Timevis af sprudlende parader gør dette karneval til en uforglemmelig oplevelse, der kombinerer en tydelig portugisisk nerve med en lokal afrikansk stemning.

Hvilket eventyr har du lyst til? Uanset hvad svaret måtte være, kan du være sikker på, at Afrika har oplevelsen lige til dig.

Share.

Leave A Reply