Danmark – et dejligt ferieland

0

Der er ingen tvivl om, at det er superdejligt at tage på ferie. Om sommeren er der tradition for, at de fleste mennesker pakker rejsekufferten og tager et smut sydpå til brede sandstrande og en vis garanti for at se solen hver eneste dag. Om vinteren søger man måske nordpå til Norge eller sydpå til Alperne sammen med familien. Men hvad nu hvis man vælger at blive hjemme? Går man så glip af noget i udlandet?

Mange muligheder i Danmark
Selvfølgelig går man glip af noget – men ikke alt. Danmark har faktisk meget at byde på, når det kommer til ferie. Der er mange, der ynder at besøge Jyllands vestkyst, solskinsøen Bornholm eller hovedstaden København, både udenlandske og danske turister. Og hvorfor ikke lære ens eget land lidt at kende? Der er ikke ret mange lande, som har så stor en kyststrækning som Danmark, når man tager landets størrelse i betragtning. Og hvis vejret er godt, er der ikke noget bedre end en dansk sommerstrand.

Spar penge med ferie i Danmark
Hvis man et år vælger at blive i Danmark i stedet for at rejse sydpå i sommerferien, sparer man unægteligt penge. For det første er det dyrere per person at bestille flyrejser med hotelophold i udlandet, både sommer og vinter. En anden ulempe ved at rejse udenlands er, at selvom man kan få billige afbudsrejser, så er der altså ikke det samme over en afbudsrejse – man kan i hvert fald ikke gå og glæde sig til at komme til en forudbestemt feriedestination – her er destinationen vilkårlig. For det tredje koster det alt andet lige nogle tusinde kroner for en familie på 2-3 børn at flyve til for eksempel Rhodos. Og hvad skiferien angår, er den mindst lige så dyrt, hvis ikke endda dyrere.

Og så er der lige vejret…
Men vi kan ikke komme uden om, at vejret godt kan drille i Danmark. Hvis det viser sig, at der kommer regnbyger i ferietiden, kan man enten vælge at trodse vejret og tage ud og opleve stedet i regnjakker eller med paraply. Eller man kan vælge at hygge sammen i sommerhuset med et par kævler træ i pejsen og med kortspil, leg, en god bog og meget andet. Og det er faktisk sådan en ferie, hele familien med glæde og gode minder husker tilbage på, når der er gået et par år – nemlig det at være sammen i familien på en helt anden måde, end man er i en dagligdag, hvor der for de voksne også er rengøring, tøjvask og møder og for børnenes vedkommen lektier og fritidsinteresser. Netop til disse dage kan det være nødvendigt at have noget i baghånden, som kan beskæftige ungerne, og som de kan hygge sig ved – eventuelt sammen med de voksne. Det være sig et puslespil, en ny racerbane eller byggeklodser. Hvis du vil have inspiration til spændende overraskelser til børn, klik her.

Lidt mere luksus i Danmark
Hvis man beslutter at blive herhjemme, kan man i stedet for udenlandsrejser tillade sig lidt mere luksus, da man sparer pengene til flyrejser og skisport. Lejer man for eksempel et sommerhus, betaler man for hele familien og ikke per person, og ofte koster det ikke mere end at sende to voksne afsted på sommerferie med fly. Man kan også tillade sig at indlogere sig på hotel i Skagen, på break and breakfast på Langeland eller et helt tredje sted, hvor man aldrig har været. Bor man på hotel, vil der endda være plads i økonomien til at tage ud og spise. Og hvis vejret er godt, er det virkelig dejligt at holde ferie i Danmark.

Share.

Leave A Reply