Billige rejser til Vietnam, sådan gør du

0

Vietnam er et skønt land med en dejlig befolkning. Det er et land med masser at byde på – lige fra paradis-øer og strande til flotte gåture i bjerglandskaber. Det er desuden også muligt at finde billige rejser til Vietnam, og du kan finde dem her. Det behøver nemlig ikke at være dyrt at rejse. Det kræver blot, at man har planlagt sin tur ordentligt og til denne planlægning følger der her et par gode råd, som er værd at holde i baghovedet, før du booker din næste rejse til et af de mest spændende lande i Sydøstasien.

Book dine ture på forhånd

Det kan måske være, at det er nemt at komme rundt omkring i Vietnam. Det er et langt og tyndt land, hvor der kører toge hele vejen igennem. Derudover er det også muligt at rejse med busser eller mini-vans. Det er altså nemt at komme rundt, men at købe billetter er en helt anden ting. Tager man på den lokale togstation, så kan man godt forvente at være nødt til at vente i kø i flere timer. Dette vil man selvfølgelig gerne undgå – særligt fordi man er på ferie og ikke ønsker at spilde sin dyrebare tid på at vente i kø. Det kan derfor betale sig at booke sine ture på forhånd. Dette bliver muligvis en lille smule dyrere, men det kan betale sig i forhold til tiden. Du undgår derudover også de misforståelser, der kan opstå, da det er de færreste vietnamesere, som behersker et forståeligt engelsk. Råd nummer et er derfor at booke sine ture på forhånd.

Du bør prioritere, hvad du helst vil opleve

Der er rigtig mange steder i Vietnam, der er værd at besøge. Det kan være de flotte kalkstensøer i Halong Bay, det smukke bjerglandskab i Sapa og listen kunne blive ved. De færreste af os har muligheden for at nå at opleve det hele og man må derfor se sig nødsaget til at prioritere. Denne prioritering skal dog vise sig at være altafgørende for at nå så meget som muligt. Med den rette planlægning kan man nemlig nå rigtig meget af det man gerne vil. Et godt råd er at sidde med et kort over Vietnam foran sig og lægge en rute. På denne måde bliver det mere overskueligt, hvorhenne tingene ligger og man kan derfor undgå unødvendig tid på transport.

Share.

Leave A Reply